Gå til hovedindhold

Solceller på tage

Frederiksberg Kommune arbejder for at skabe gode rammer for energifællesskaber, så borgere og andre aktører i fælles skab kan etablere løsninger til produktion, deling og fleksibel brug af energi i samspil med de kollektive energisystemer.

Indhold

    Solceller på tage i Frederiksberg Kommune.

    Frederiksberg Kommune arbejder for at skabe gode rammer for energifællesskaber, så borgere og andre aktører i fælles skab kan etablere løsninger til produktion, deling og fleksibel brug af energi i samspil med de kollektive energisystemer. Solceller i boligforeninger har en lang række fordele: energien produceres, der hvor den bruges, solceller på bygninger er mindre synlige og optager mindre plads end solceller i det åbne land, et solanlæg kan forbedre ejendommens energimærke og øge ejendommens værdi, et veldimensioneret solcelleanlæg er økonomisk attraktivt for beboerne og hvis et solcelleanlæg suppleres med et batteri, kan selvforsyningsgraden øges, da strømmen lagres til senere på dagen, hvor forbruget er højere og elprisen typisk er højere 

     

    Her på siden kan du finde inspirationsmateriale og et screeningsværktøj som kan hjælpe dig med at afklare om der er et potentiale for etablering af solceller på taget i at netop din andels- eller ejerforening. 

    Screeningsværktøj - Sol over Frederiksberg

    Vi anbefaler at du starter med at lave et tjek/en screening af om din ejendom egner sig til solceller og om det er relevant for jer at dele den producerede el med hinanden og evt. med jeres naboejendom. 

    Klik her og lav et tjek af potentialet for at etablere et energifællesskab for solceller på jeres ejendomme.

     

    En professionel rådgiver er en vigtig samarbejdspartner igennem processen. Find en rådgiver, som allerede har dokumenteret erfaring med etablering af solceller på tagene.  

     

    Rådgiveren kan blandt andet hjælpe jer med at: 

    • Beregne et solcelleanlægs potentiale for at producere strøm.  

    • Vurdere hvordan solstrømmen passer med jeres behov for strøm. 

    • Beregne ejendommens bæreevne ud fra tagets konstruktion og stand. 

    • Vise hvordan et anlæg kan placeres på lige netop jeres tag, så det passer ind i arkitekturen. 

    • Undersøge den samlede økonomi ved investeringen i solceller, herunder også om I med fordel kan lave solstrøm til lejlighederne. 

    • Gå i dialog med kommunen om byggetilladelse og sikre at alle krav overholdes. 

    • Vejlede om drift af solcellerne og tjekke at de producerer den forventede strøm. 

    Tjek om solen skinner nok på tagene på jeres ejendom her: sologvindinfo.dk

    Slå laget ”solceller på tage/solindstråling på tagflader” til og søg på din adresse.

     

    Eksempel fra Smallegade 1

     

    Energistyrelsen giver frem til 2030 tilskud til etablering af solcelleanlæg på minimum 15 kW, der etableres på etageejendomme. Du kan søge om tilskud til selve solcelleanlægget eller rådgivningsrapporten. Tilskud til rådgivningsrapporten kan kun gives, hvis du samtidig søger om tilskud til solcelleanlægget. 

    Læs mere om mulighederne her - Tilskud til solceller på etageboligbygninger 

    Her kan du læse om hvordan du kan søge byggetilladelse, hvis du vil etablere solcelleanlæg: Miljø og energi 

    Der er mulighed for forhåndsdialog med kommunens byggesagsbehandlere, når I har et konkret projekt og har brug for at afklare betingelserne for at det kan etableres. 

    Her kan du læse en håndbog om energifælleskaber: Startpakke - Energifællesskaber Danmark


    Energifællesskaber kan sikre lokale gevinster og sænke energiomkostninger, samtidig med at de aflaster elnettet og styrker opbakningen til ny vedvarende energi.