Kampagne: Giftfrit Frederiksberg
På Frederiksberg bor vi oven på vores grundvand og det skal vi passe godt på. Undgå derfor at bruge sprøjtegift i din have og bak op om en giftfri kommune.
Budskabet er enkelt: lad være med at anvende sprøjtegift i din have. Det påvirker bier og andre insekter, og det går ud over kvaliteten af vores drikkevand. Vælg i stedet andre, mere skånsomme metoder til at holde din have fri for ukrudt eller overgiv dig til en mere vild og upasset natur - det er også smukt. Læs mere om kampagnen "Giftfrit Frederiksberg" og find inspiration til, hvordan du passer din have uden brug af gift.