Bliv en del af Frederiksbergs pantsystem for takeaway-emballage
Læs mere om pantsystemet, som er en fælles åben ordning, hvor genbrugelige to go-kopper indsamles, rengøres og genbruges.
Ordningen gør det nemt for jer at tilbyde genbrugelig emballage til jeres kunder og være med til at reducere klimapåvirkningen og affald i byen. I første omgang vil ordningen inkludere genbrugskopper, men ambitionen er, at mademballage også vil indgå i systemet i fremtiden.
Systemet er udviklet for at gøre genbrug let for både virksomheder og borgere. Frederiksberg Kommune har indgået aftale med den danske virksomhed New Loop, som drifter hele systemet.
Fordele for jeres virksomhed
-
Nemt alternativ til engangsemballage
-
Styrker jeres grønne profil og viser engagement for jeres kunder.
-
I bliver klar til kommende EU-krav
Forsøgsordningen - vær med og få hjælp
Vil du være med til at gøre en forskel? Frederiksberg Kommune kører i de kommende to år et forsøgsprojekt, hvor kommunen i samarbejde med virksomheder afprøver systemet. Din virksomhed kan derfor blive en del af pantsystemet, og få hjælp til bl.a.:
-
Indendørs returstation: som gør det muligt for gæster at returnere kopper enkelt og friktionsfrit – med automatisk pantrefusion
-
Etablering af logistikaftaler for levering af genbrugskopper og afhentning af brugte kopper.
-
Uddannelse af alt personale i brugen af systemet
-
Tilpasning af det digitale system, så det er integreret med virksomhedens eksisterende workflows.
-
Informations- og kommunikationsmateriale: visuelle “How-to” guides til gæster og personale. Fysiske materialer til butik: skilte, stickers mm. SoMe-pakke med grafisk materiale og tekstskabeloner.
Jeres deltagelse bidrager med værdifulde erfaringer og data om pantsystemets anvendelse, som kan bruges til at udvikle fremtidens genbrugsløsninger for emballage i byrummet.
Vil du høre mere?
Kontakt New Loop: mail info@newloop.dk tlf:+4577423456
Har du spørgsmål til projektet?
Kontakt projektleder Celina Nitsche Aagaard: celnit@frederiksberg.dk
Spørgsmål og svar
Det er der mange grunde til. Frederiksberg Kommune vil gerne være med til at understøtte, udvikle og afprøve nye løsninger, der gør det lettere for virksomheder og borgere at tage klimavenlige valg. Forbruget af takeaway er stigende og dermed er emballagemængderne det også. Ofte bruges emballage til takeaway kun i kort tid, hvorefter det smides ud og ofte ender til forbrænding.
Frederiksberg Kommune har med det etablerede pantsystem muliggjort at caféer og andre serveringssteder kan vælge at tilbyde deres kunder et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen, uden at skulle levere emballagen tilbage til det sted, hvor man har købt sine drikkevarer. Det er samtidig håbet, at forsøget med pant på takeaway-emballage vil skabe en renere by med mindre affald.