I juli og august satte vi fokus på tekstilindustriens klimabelastning. Vi delte viden, udvekslede idéer og snakkede om hvordan vi kan gå en bæredygtig fremtid i møde.

Det blev præsenteret i en række informationspostere du kan finde på vores instagram, hvor vi rundede tøjindustrien generelt, klimabelastning ved produktion af enkelte tøjartikler og forskelle i de forskellige materialer af tøj man kan købe. Her er nogle udpluk.

• Vidste du at 10% af jordens samlede CO2-udledning kommer fra tøjindustrien?
• Vidste du at 35% af mikroplasten i vores have stammer fra tøjvask?
• Vidste du at vi hvert sekund kasserer én lastbil værd af tøj?
• Vidste du at ét par jeans kræver 1kg bomuld, hvilket kræver et sted mellem 7,500 og 10.000 liter?
• Vidste du at vask af denimbukser står for 12% af mikroplasten i vores have?
• Vidste du at en polyester t-shirt udleder 2,5 gange så meget CO2 som en bomulds tshirt?
• Vidste du at bomuldsproduktion, blandt andet til t-shirts, står for 16% af verdens pesticideforbrug?
• Vidste du at bomuld er bionedbrydeligt på 6 måneder til 1 år? Polyester er plastik og er derfor 100 år om at nedbryde naturligt.
• Og vidste du at forskellige typer tekstiler har meget forskelligartede klimabelastninger? Syntetiske fibre laves eksempelvis af råolie, har en lang nedbrudstid og høj CO2-udledning, hvorimod nogle plantefibre behøver en stor mængde vand og pesticider hvorved de gør krav på en stor mængde af vores sparsomme naturressourcer. 

Det kan være synes umuligt at få mere bæredygtige tøjvaner. Særligt fordi der ikke er én købsændring der kan løfte det - tøjindustrien er i udgangspunktet klimabelastende. MEN - der er måder man kan tænke klimavenlighed ind i sine tøjvaner.

Vi har samlet 10 stærke opmærksomhedspunkter man kan indføre.

1. Køb genbrug.

2. Vask dit tøj sjældnere - så holder dit tøj længere, du bruger mindre vand og udgiver mindre mikroplastik i verdenshaven.

3. Køb økologisk tøj - økologisk (organic) tøj er produceret uden pesticider og andre kemikalier der skader vores natur.

4. Køb tøj i 100% af et materiale - vi har endnu ikke udviklet teknologien til at genbruge tøj der er af blandingsmateriale. Samtidig er det også nemmere at naturfarve dit tøj hvis det er 100% af et materiale.

5. Køb kvalitet i stedet for kvantitet - det øger sandsynligheden for at du går med dit tøj længere og passer bedre på det.

6. Reparer dit tøj - reparer enten selv dit tøj, eller send det til reparation. Så øger du tøjets levetid.

7. Byt tøj med dine venner eller lej tøj - så får du nyt tøj uden at biddrage til den store klimabelastende tøjindustri.

8. Lav, eller lær at lave, dit eget tøj - tøj du selv har lavet bringer større glæde end det man køber. Ofte er det også af bedre kvalitet.

9. Donér eller sælg dit tøj.

10. Køb bedre, køb mindre.

At tage cyklen er en af de nemmeste måder du i din dagligdag kan leve mere bæredygtigt. For dig selv og for klimaet. Det forholder sig nemlig sådan at befolkningen i Danmark ikke når den daglige anbefalede fysiske aktivitet. Samtidig er CO2-udledningen steget de sidste par år, når man kigger på transportvalg. Cyklen giver en måde at være mere proaktiv i hverdagen - på dine egne og klimaets vegne.

Hvorfor tage cyklen?

Helbred

• Cyklen fordrer trivsel, koncentration og styrker den mentale sundhed.
• Cykling mindsker stress og er en low-impact all-body træning for kroppen, som er mild ved led.
• Den anbefalede daglige fysiske aktivitet svarer til at cykle 3 km hver vej til og fra arbejde. På nuværende tidspunkt lever en fjerdedel af regionens borgere ikke op til WHOs minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.
• 60% af den voksne befolkning har over otte timers stillesiddende aktiviteter på en hverdag.
• Cyklisters generelle helbred matcher helbredet på én som er 10 år yngre end dem selv.
• Dødeligheden for voksne der cykler hver dag er 30% mindre end deres ligemænd, der ikke tager cyklen.

Samfundsøkonomisk

• I hovedstadsregionen spildes der, hvad der svarer til 22.000 fuldtidsstillinger årligt i bilkø, og CO2-udledningen er steget med 15 % siden 2012. Samtidig lever en fjerdedel af regionens borgere ikke op til WHOs minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.
• Cyklen udleder 92% mindre CO2 per kilometer sammenlignet med nutidens benzinbiler
• Bilrejser koster samfundsøkonomisk 6 gange så meget som cykelture.

Supercykelstierne

Supercykelstierne er et samarbejde mellem 31 kommuner og Region Hovedstaden. Samarbejdet arbejder for at skabe en bedre cykelinfrastruktur, der gør det nemt, sundt og sikkert at vælge cyklen til og fra arbejde - også på strækninger over fem kilometer. 
På Frederiksberg har vi allerede supercykelstier - Indre Ringrute, Albertslundruten, den nyligt indviede Roskilderute, og naturligvis cykelruten Den Grønne Sti. Find ruterne og se planer for for kommende ruter her.

GRØNT HOTSPOT blev i maj lavet i samarbejde med cyklistforbundet. Cyklistforbundet afholder i maj måned kampagnen 'Vi cykler til arbejde', hvor arbejdspladser i hele Danmark dyster om at tage cyklen. 

Slutningen af maj markerer afrundingen af 'så-sæsonen'. Derfor inviterede vi til en snak om bæredygtighed, bynatur og biodiversitet og delte Frederiksberg blomsterengblanding og et Solsikkemix ud til frederiksbergere i KU.BE onsdag d. 25 maj 2022 fra kl. 15 til 17. 

Vi står midt i en biodiversitetskrise. I Danmark er hver femte vilde bi-art på grænsen til at uddø. Samtidig finder vi - overraskende - at insektstanden er større og mere divers i det monokulturelle landbrug, end på villaveje. Dette skyldes den homogene og skrappe havedyrkning der er dominerende i dag.

Ny forskning finder at biodiversiteten i byerne lider under de grålagte zoner. Asfalterede veje, bygninger og fortov giver ikke rum til at insekter og bier kan få næring, lægge æg og rejse rundt. De fandt dog samtidig at denne udfordring kan imødegås med grønne åndehuller i byen. Grønne åndehuller - som parker, gårde, altankasser eller gadehaver - giver bierne og insekterne bedre levevilkår, da det giver et grønt pitstop i den grålagte by. Derfor er der også rig mulighed for at gøre en forskel som privatperson.

Sådan dyrker du haven eller gården med biodiversiteten i mente:

• Lad græsset gro. Dette giver plads til større biodiversitet i haven og giver levested til insekter og små frøer.
• Lad ukrudten stå. Meget ukrudt - såsom bellis, mælkebøtter og nælder - skaber gode levesteder for insekter, sommerfugle og larver. Man kan selvfølgelig holde det nede, men lidt ukrudt i haven gør godt for biodiversiteten. Ukrudt har også en funktion - eksempelvis dukker mælkebøtter op for at hive kalk op til overfladen hvor jorden mangler kalk. 
• Plant vilde blomsterblandinger. Blomster er essentielle for vores biosystem. Hvis du dedikerer en del af din have til vilde blomsterblandinger, giver du næring til bier og bosteder for insekter, samtidig med at du får skønhed og mangfoldighed i haven.
• Dediker et hjørne af haven til døde træstammer. Det vil give mulighed for at larver kan blive til sommerfugle og give insekterne og edderkopper et tilhørssted.
• Hav vilde buske. Den klassiske ligusterhæk er muligvis nem at holde, men den hjælper ikke biodiversiteten på vej. En blanding af blomsterbuske, bærbuske og grønne buske giver de bedste forudsætninger for en mangfoldig have - og så er den også meget smuk at kigge på.
• Den "perfekte" græsplæne må godt være mangfoldig og give plads til både bellis, mælkebøtter og insekter

Giv dig i kast med en vild have og se mangfoldigheden i din have vokse for øjnene af dig. Inden du har set dig om vil standen af bier, insekter, sommerfugle og andet stige, og du vil gøre en forskel for biodiversiteten.

Frederiksberg Kommune arbejder aktivt med at bedre biodiversiteten. Kommunalbestyrelsen afsatte i 2021 en pulje på 15 mio. kr. til netop dette formål. Med de penge skal forvaltningen over de følgende fire år søsætte en række projekter der hjælper insekter, bier og planter på vej. Eksempler på disse er Frederiksbergs gade- og nyttehaver, de vilde vejbede og de tilplantede etagehusfronter du eksempelvis kan finde hvor Åboulevarden krydser Falkoner Allé. Læs mere om kommunens tiltag og planer på kampagnesiden for 'Danmarks Vildeste Kommune'.